top of page

Solskader og pigmentforandringer – hvad kan vi gøre for huden efter sommeren?


Efter en sommer med megen disponering for solens stråler, oplever mange, at huden har forandret sig.

Måske er der kommet mørke pletter, en mere ujævn hudtone eller pigmentforandringer, som pludselig er blevet mere synlige. Huden kan også føles mere tør og grov eller have mistet noget af sin glød.


Solens UV-stråler er en væsentlig årsag til synlige forandringer i huden, men pigmentforandringer kan have forskellige årsager. Derfor findes der heller ikke én behandling, der passer til alle.


Hos EVA SCOTT skincare tager jeg altid udgangspunkt i din hud, dens tilstand og dine ønsker, før vi lægger en plan.


Den bedste løsning er ofte en kombination

Når jeg arbejder med solpåvirket hud, ujævn hudtone og pigmentforandringer, er min erfaring, at den bedste tilgang ofte er en kombination af:


• Professionelle behandlinger


• Målrettet hudpleje derhjemme


• Konsekvent solbeskyttelse

Behandlingerne kan gøre meget, men det, du gør for huden mellem dine behandlinger, er mindst lige så vigtigt.


Hvilke behandlinger kan være relevante?

Der findes flere muligheder, og jeg vælger altid behandling ud fra den enkelte hud.


Fire & Ice

Fire & Ice er en intensiv resurfacing-behandling fra iS Clinical, som arbejder med hudens overflade og kan være med til at give huden et friskere, glattere og mere ensartet udseende.

Den kan være rigtig fin til en hud, der efter sommeren virker trist, ru eller mangler glød.


Mesoéclat

Mesoéclat fra Mesoestetic er en professionel behandling, som jeg blandt andet anvender til solpåvirket hud, ujævn hudtone og synlige alderstegn.

Det er en behandling, der kan indgå i et mere målrettet forløb, hvor vi arbejder med hudens udseende og kvalitet over tid.


Cosmelan

Ved mere udtalte pigmentforandringer kan Cosmelan fra Mesoestetic være en mulighed.

Cosmelan er et mere intensivt depigmenterende behandlingsforløb, og derfor er både korrekt vejledning, hjemmepleje, solbeskyttelse og opfølgning en vigtig del af forløbet.

Det er ikke nødvendigvis den kraftigste behandling, der er den bedste behandling. Det vigtigste er, at vi vælger det rigtige til netop din hud.


Microneedling

Microneedling er endnu en mulighed, som kan indgå i en personlig behandlingsplan.

Her arbejder vi kontrolleret med huden med henblik på at understøtte hudens fornyelsesprocesser og forbedre hudens generelle udseende, struktur og kvalitet.

Afhængigt af din hud kan behandlingen kombineres med nøje udvalgte og skræddersyede sera.


Produkterne derhjemme gør en stor forskel

En behandling i klinikken står sjældent alene.


Jeg arbejder med hudpleje fra iS Clinical og hjælper med at sammensætte en hjemmepleje, der passer til den enkelte hud og det, vi ønsker at arbejde med.

Ved pigmentforandringer er det især vigtigt, at vi tænker langsigtet. Huden skal plejes og beskyttes mellem behandlingerne, hvis vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for et flot resultat.


Og så er der solbeskyttelsen …

Den kommer vi ikke udenom.

Hvis vi bruger tid og penge på at arbejde med pigmentforandringer, men samtidig fortsætter med at udsætte huden for UV uden tilstrækkelig beskyttelse, modarbejder vi det, vi forsøger at opnå.

Derfor er god og konsekvent solbeskyttelse en helt central del af enhver behandlingsplan for solpåvirket og pigmenteret hud – også efter sommeren.


Hvad er det rigtige for din hud?

Det kan være svært selv at vurdere, om huden har brug for en peeling, microneedling, et mere intensivt pigmentforløb eller måske først og fremmest en ændring i hjemmeplejen.


Derfor tilbyder jeg en gratis pigment- og hudkonsultation med personlig behandlingsplan.

Her ser vi sammen på din hud og taler blandt andet om:


• Dine pigmentforandringer og hudens generelle tilstand


• Hvilke produkter du bruger i dag


• Hvilke professionelle behandlinger der kan være relevante


• Hvordan behandling og hjemmepleje bedst kan kombineres


• Hvordan du bedst beskytter huden fremover


Nogle har brug for ganske små justeringer. Andre kan have glæde af et længere og mere målrettet behandlingsforløb.


Målet er ikke nødvendigvis at gøre mest muligt ved huden – men at gøre det rigtige.


Book din gratis pigment- og hudkonsultation hos EVA SCOTT skincare her:



Kærlig hilsen


Eva


EVA SCOTT skincare



 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Din hud efter microneedling

💧 Din hudhelt efter microneedling 💧 Efter en microneedling-behandling er huden ekstra modtagelig og sårbar. Den arbejder på højtryk for at hele og danne ny, sund collagen – og netop derfor er det vi

 
 
 

Kommentarer

Bedømt til 0 ud af 5 stjerner.
Ingen bedømmelser endnu

Tilføj en rating
bottom of page